Tjekliste til opgradering af magento

Før du opgraderer din magento webshop, er der er par vigtige detaljer som kan betale sig at tjekke inden man går igang:

Backup

Husk nu at tage en backup af BÅDE filer og database inden du går igang med din opgradering af magento.

Databasen kan nemt backes up inde fra din magento administration under: System -> Værktøjer -> Backup
Filerne kopierer du som vanligt via. FTP.
Magentohotel kunder har naturligvis adgang til en daglig backup, læs mere her: restore-magentohotel-fra-backup

Umask

Umask er den instilling som sørger for at magentos opgraderede filer kommer ned med de korrekte rettigheder. Som du kan læse her: Guru-meditation-500, tager vi dit webhotels sikkerhed alvorligt og vi vil derfor ikke eksekvere filer som andre end dig selv kan skrive til.

Tjek derfor altid at din umask-setting er sat til 027 i BÅDE /public_html/index.php OG i /public_html/downloader/index.php

Filrettigheder

Inden du går igang, er det en god idé at tjekke at ALLE dine filers rettigheder er sat korrekt.
Dette gøres nemmest i din FTP-klient, alle filer og alle mapper SKAL have chmod = 750 (RWX R-X ---)

Cache

Husk at deaktivere magentos cache inden du går igang med opgraderingen: System -> Cache management
Det kan også betale sig at slette hele mappen: /public_html/var/cache

Kompilering

Husk at deaktivere Kompilering, såfremt du har dette aktiveret. Det gør du under System -> Værktøjer -> Kompilering

Tjek release

Det er vigigt at din connect-manager er konfigureret til at benytte seneste STABLE magento release

Moduler

Før du opgraderer shoppen er det væsentligt at tjekke alle dine 3.parts moduler findes i en version kompatibel med den opgraderede.
Det kan også være en god idé at deaktivere evt. 3.parts moduler før opgraderingen. Det gøres ved at flyttes de respektive modulers XML-filer ud af mappen: /public_html/app/etc/modules

Overskrivninger af Mage eller Zend

Sikre at der ikke liger overskrivninger af Mage eller Zend i /app/code/local. Hvis dette er tilfældet så omdøb dem evt. til _Mage og _Zend, når du har gennemført opgraderingen kan du ændre dem tilbage.

Template

Det sker at magento introducerer ændringer i den måde templates renderes på. Det sker ikke så ofte, men det er værd at tjekke på forhånd.
Det gøres nemmest ved at tjekke magentos diff-filer: http://www.magentocommerce.com/download/diff
Er du i tivl, kan du med fordel skifte magento tema tilbage til default/default inden opgraderingen.

Patch-notes

Læs Magentos patch-notes inden opgraderingen. Release-notes finder du her: http://www.magentocommerce.com/download/release_notes og det er vigtigt for dig at bemærke om der er lavet om de noget af den grund-funktionalitet som du benytter dig af. Eller om der er introduceret ændringer på områder hvor du benytter dig af 3parts funktionalitet.

Vent et par minor-releases

Har du et produktionsmiljø som trænger til en opgradering, så vent gerne et par minor-releases før du opgraderer.
Magento patcher kernen ca. 2 gange årligt, disse markedes som major-relases og angives som fx. 1.6.x eller 1.7x
Vent gerne et par uger efter en major-release med at opgradere, både pga. patches til den nye release og fordi opgraderingsprocessen er bedre dokumenteret. Der er er ingen grund til at være den første.

Backup (igen)

Din backup risikerer ikke at være noget værd før du har prøvet at gendanne den. Så giv dig selv tid til at tjekke proceduren for at gendanne din shop fra backup, skulle uheldet være ude.

Timing

Som altid er timingen for din opgradering afgørende. Vi vil gerne henstille at man ikke vælger at opgradere sit produktions-miljø fredag eftermiddag eller i weekenden i øvrigt.

Sandkasse

Vi stiller gerne (og gratis) et test-miljø til dig rådighed. Du kan altid bestille et demohotel og overføre din backup dertil.
I denne sandkasse kan du så teste din opgraderingsprocedure i ro og mag. (og din backup-restore procedure).

Maintenance mode

Magento har med version 1.6x introduceret "maintenance-mode" som aktiveres pr. default når man installerer nye pakker via magento-connect.
Det er en god idé at aktivere maintenance-mode, men husk at fjerne filen: public_html/maintenance.flag hvis du oplever fejl 503:
Læs mere om maintenance mode her: magento-service-temporarily-unavailable-error-503

Selvhjælp

Skulle din opgradering ikke gå helt som forventet, så tjek lige dine log-filer for info. På magentohotellerne finder du både din apache-errorlog og din egen php-errorlog i /logs mappen på FTP´en.

Support

Som altid sidder supporten klar til at hjælpe dig med dit hotel og din shop. Både med gode råd og men også med teknikere som kan hjælpe dig med din opgradering.
Support er inkluderet i prisen på dit webhotel. Skulle du have brug for tekniker-timer eller udviker-bistnad til opgraderingen, afregner vi dette på timebasis.

En opgradering af magento fra én major-release til den næste tager typisk 3-5 timer. Kontakt supporten for et overslag på opgradering af din shop.

root@powerhosting og magento-ninja extraordinaire.
Har til dagligt ansvaret for supporten af magentohotel.dk