lør, 29/12/2012 - 12:46
Du oplever følgende linje i din webservers errorlog: "client denied by server configuration: app/etc/local.xml"
Det skyldes at magento tjekker om din webserver vil levere din local.xml fil til klienter.
Da local.xml indeholder dine database-informationer, er det ganske væsentligt at denne fil ikke leveres til klienter.
Magento klarer dette ved at sætte en Deny from All statement i den .htacess-fil som findes i mappen /app og således vil din errorlog vise linjen: "client denied by server configuration: app/etc/local.xml"
Disse linjer kan du derfor ignorere. De er uden betydning og skal optræde i din errorlog.
Magento foretager dette tjek hver gang du browser backenden, derfor kan du opleve at der er ganske mange linjer i din errorlog. Det er helt som forventet. Denne fejl SKAL være i din errorlog.
Findes ovenstående fejl IKKE i din errrorlog, er der grund til at tjekke om http-requests til din local.xml-fil bliver nægtet som forventet, læs mere her: Din webserver er forkert konfigureret
Ønsker du at slippe for fejlen i din logfil, så læs artiklen Undgå en logfil fyldt med: client denied by server configuration: app/etc/local.xml.