Fejlfinding på opgradering

Når du har opgraderet shoppen kan du opleve en lang række forskellige fejl. Får du en konkret fejlbesked så kan du prøve at søge efter den her på sitet, så har vi måske en løsning og ellers er Google din ven. Vi har samlet nogle scenarier her, du måske kan komme udfor.

 

Som det første skal du huske at læse vores artikel med checkliste, inden du opgraderer din Magento.

Shoppen "hænger" efter opgraderingen

Hvis du oplever at shoppen loader, men aldrig viser et side. Det første du gør, er at åbne PhpMyAdmin og køre følgende query, for at se hvilke aktive processer der er:

SHOW FULL PROCESSLIST;

Forsøg at køre de enkelte queries manuelt og se hvilken fejl du får.

Ordrer der ligger dobbelt

Vi oplever ofte at der er gået noget galt i ordretabellen, så ordrer ligger dobbelt. Du kan checke om det er tilfældet med følgende query:

SELECT count( * ) , increment_ID
FROM `sales_flat_order`
GROUP BY increment_ID
ORDER BY count( * ) DESC;

- hvis det er tilfældet, så slet dem, så der kun er én per increment_ID

Tøm sales_flas_quote

I ældre version af Magento kan sales_flat_quote godt vokse sig stor (millioner af rækker) og det kan derfor være en fordel at rydde op i den, f.eks. ved at slette alle quotes der er ældre en 14 dage:

DELETE FROM sales_flat_quote WHERE updated_at < DATE_SUB(Now(),INTERVAL 14 DAY);

ERROR: failed to mkdir

Oplever du fejlen ERROR: failed to mkdir /xxx/xxx kan det være en god idé at slette (evt. bare omdøbe) /downloader/pearlib/pear.ini.

Invalid argument supplied for foreach() in /downloader/Maged/Model/Pear.php on line 142

Prøv om du kan installere magento-core/Mage_All_Latest eller http://connect20.magentocommerce.com/community/Mage_All_Latest alt efter hvilken version af Mage_Downloader du anvender.

Læs mere

Du kan læse mere på nedenstående links:

mortenjakobsens billede

Certificeret Magento udvikler og ejer af Kommerce der laver e-handelsløsninger i Magento - kommerce.dk