Hovedprodukter - varianter i Magento

Oprettelse af et hoved produkt

I dette eksempel vil jeg vise, hvordan man opretter et hovedprodukt, også kendt i Magento termologien som et konfigurabelt produkt.

Inden du opretter dit første produkt - anbefaler jeg at du først læser denne guide: håndtering af attribtues


For at vi kan oprette et konfigurabelt produkt, skal vi ind på Produkter, som vi kommer ind på ved at gå til Katalog>Produkter, i top navigationen. 

 

Her inde kan vi se alle produkterne på vores hjemmeside. For at tilføje et nyt produkt skal vi trykke "Tilføj produkt" oppe i højre hjørne. 

 

På næste side vil du blive præsenteret med følgende:

  • Sæt af egenskaber
  • Produkttype


Hvis ud allerede har læst lidt af artiklen som jeg linker til i toppen - har du en basis forståelse af egenskaberne i Magento. Når du opretter et produkt skal du vælge hvilket egenskabssæt du ønsker produktet skal oprettes med. De fleste har dog kun 1 til maksimum 2 egenskabssæt - hvor større webshops, med mange forskellige produktgrupper kan have en del flere.

  • Vælg det egenskab sæt du ønsker at oprette produktet med - som udgangspunkt "Standard".


Produkttypen angiver hvilket type produkt du vil oprette, simple produkter er enten enkeltstående produkter eller underprodukter til et hovedprodukt.

  • Vælg Konfigurerbart produkt.
  • Klik fortsæt.

 

 


Det er vigtigt for Magento at vide, hvad dine underprodukter er unikke på - er det farve, størrelsen eller en anden egenskab - eller måske alle 3.

Derfor skal du på næste side angive hvilken unik egenskab dine varianter/underprodukter har til dit hovedprodukt.

  • Sæt flueben i de egenskaber der er unikke for dine underprodukter.
  • Klik Fortsæt.

 

Du har nu oprettet selve grundoplysningerne om dit hovedprodukt - nu begynder det sjove. I afsnittende herunder har jeg delt det op i de faneblade (se i venstre side af din administration), som det ser ud i en standard Magento installation.


 

Generelt:

Navn: 
Produktets navn, vil ligeledes fremgå med overskrift på produktet i front-end

SKU: Stock-keeping unit. På dansk bedre kendt som varenummer, skal være unikt og kan ikke indeholde mellemrum

Status: Er produktet slået til eller fra (enable / disable). 

Momsklasse: Bestem hvordan Magento skal regne moms på dette produkt.

Synlighed: Konfigurér hvor dit produkt skal fremgå, eksempelvis kan du opsætte dit produkt til ikke at blive vist i søgninger.

 

 

Pris:

Pris: Normalprisen på vores produkt.

Mængderabat:Angiv pris ved køb af flere enheder - du kan tilføje intervalpriser.

Specialpris: Hvis du ønsker at nedsætte prisen på dit produkt - benytter du specialpris vil både normalpris, og tilbudsprisen fremgå i front-end.

Specialpris, dato til og fra: Planlæg dine prisnedsættelser ved at angive start og slutdato for dine tilbudspriser.

 

 

Beskrivelse: 

Beskrivelse: Produktets beskrivelse
Kort beskrivelse: Produktets korte beskrivelse

Bemærk at alt efter din template, er det ikke sikkert at din shop benytter begge felter - standard i Magento vises den lange beskrivelse under produktet, og den korte ved siden af billedet.

 

 

Lager:

Din lager konfiguration på produktet - vil som udgangspunkt arve dine globale lager indstillinger. Du kan opsætte dine globale lager konfiguration ved hjælp af denne guide: Opsæt lager indstillinger


Magento tilbyder dig at konfigurere dit lager på vareniveau - dvs. at du i dit produkt sortiment på nogle produkter kan benytte lagerstyring, og andre ikke.

  • Vælg om dine underprodukter skal benytte lagerstyring eller ej

 

 

Websites:

Hvilke hjemmesider produktet bliver vist på. Afkryds på den/de sider du vil have produktet vist på. 
Ønsker du at vide mere omkring muligheden for flere websites og forretninger i Magento, kan jeg anbefale dig følgende guide: Flere butikker på samme Magento
 

  • Sæt flueben i de butikker dit produkt skal være aktivt på

 

Kategorier: 

Her vises hele dit katalog.

  • Sæt flueben i de kategorier dit produkt skal vises i
     

 

 

Relaterede produkter / underprodukter:

Nu kommer vi til essensen i indlægget, hvordan du opretter dine underprodukter.

Inden du går videre, skal du klikke på "gem produkt" - ellers vil dine underprodukter ikke blive oprettet korrekt.

Overstående er altafgørende - så husk det. Når du har gemt dit produkt bliver et nyt sæt felter synlige - nemlig muligheden for at hurtig oprette underprodukter.

Når du opretter dit underprodukt skal du forholde dig til:

  • Navn: (Ved autogenerering oprettes underproduktet med "Navn på dit hovedprodukt+variant")
  • Varenummer: (Ved autogenerering oprettes underproduktet med "Varenummer+variant")
  • Status
  • Lager
  • Lagerstatus


 

 

  • Klik "Hurtigopret" når du er klar til at oprette dit underprodukt

 

 

Sådan fortsætter du indtil du har oprettet alle dine underprodukter.

 

God fornøjelse

 

henriks billede

Jeg brænder for ambitiøs e-handel, og at omsætte forretnings-potentialer til konkrete initativer og projekter.

Kommentarer til denne artikel

Christina Aarestrup
Tirsdag, januar 15, 2013 - 14:47
Er det denne fremgangsmetode man skal bruge, hvis man vil have et produkt med en pris der afgøres af flere faktorer.
Fx: Et produkt har 3 farver, hver farve har sin egen pris. Samme produkt har 3 str. hver str. sin pris.
Afhængig af hvilken sammensætning man vælger skal prisen på varen tilpasse sig.