Giv 10% rabat på ikke-nedsatte varer

Det er meget anvendt i forbindelse med annoncering eller øvrige kampagner at tilbyde kunder f.eks. 10% rabat på ikke-nedsatte varer. Her gennemgår vi hvordan du opretter en rabatkupon til dette i Magento via funktionen Prisregler.

Prisregler for indkøbskurv

  • Log ind i din Magento administration.
  • Naviger til Prisregler -> Prisregler for indkøbskurv.
  • Tryk på knappen Tilføj ny regel.

  • Udfyld Navn og evt. Beskrivelse, dette er kun synligt i administrationen.
  • Udfor feltet Status vælger du Aktiv.
  • Udfor feltet Websites vælger du den/de websites som reglen skal gælde for.
  • Udfor feltet Kundegrupper vælger du den/de kundergrupper som må få rabat.
    Skal det gælde alle kunder, vælger du alle.
    Ønsker du kun at give rabat til kunder med en kundekonto vælger du General.
  • Udfor Rabatkupon vælger du Specifik rabatkupon.
  • Udfor Rabatkode angiver du den kode som kunderne skal indtaste for at få rabatten. Det er vigtigt at vælge en kode som er nemt at indtaste, i dette eksempel angiver vi rabat20.
  • I feltet Anvendelser pr. kupon har du mulighed for at angive hvor mange gange en specifik kupon må anvendes. Ønsker du f.eks. kun at det er de første 100 kunder som skal kunne få rabat, indtaster du 100.
  • I feltet Anvendelser pr. kunde, har du mulighed for at angive hvor mange gange den enkelte kunde må anvende kuponen. Ønsker du f.eks. kun at den enkelte kunde må anvende kuponen én gang, indtaster du 1 her.
  • Udfor Startdato og Udløbsdato har du mulighed for at angive i hvilken periode rabatkuponen skal gælder. Angiver du ikke nogen dato, vil den blot altid være gældende.
  • Åben fanen Handlinger.

     

  • Udfor feltet Giv vælger du Rabat (procent af pris).
  • Udfor feltet Beløb/procent/mængde indtaster du 10, for at angive en rabat på 10%.
  • Under sektionen Anvend kun reglen på varer i indkøbskurv, som lever op til følgende betingelser (lad stå tom hvis det skal gælde alle varer), trykker du på det grønne plus og vælger Special price og angiver 0 hvor der står tre punktummer (...).
  • Tryk nu på knappen Gem regel.

Så er reglen opsat og du kan afprøve den i indkøbskurven på din webshop.

mortenjakobsens billede

Certificeret Magento udvikler og ejer af Kommerce der laver e-handelsløsninger i Magento - kommerce.dk

Kommentarer til denne artikel

Jon Johanneson
Onsdag, december 12, 2018 - 13:33
Er denne artikel up to date?
Tror ikke det er en mulighed i Magento version 1.9.2.1