Magento backup

Backup er naturligvis en vigtigt disciplin som shopejer. Det er altid shopejerens ansvar at have sikret sig en opdateret og valid backup, heldigvis er det blevet en del nemmere at tage en fuld og komplet backup af magento 1.7x og senere.

Magento 1.7 har fået indbygget et interface til at lave dine backups, navigér til System -> Værktøjer -> Sikkerhedskopiering:
For at få en backup indeholdende både databasen og alle dine filer skal du først lave en database-backup:

Fremgangsmåde:

Vælg Database-backup:

Giv din backup et sigende filnavn og tryk OK. Undlad at sætte din shop i maintenance-mode
Vent på at at din backup bliver færdig.

Derefter skal du vælge System Backup. - Men, BEMÆRK, at System Backup ændrer rettigheder på dine filer, så shoppen bliver offline indtil du har ændret rettigheder for alle filer og mapper til 0750 (rekursivt). Hvis du ikke ved, hvordan, du gør det, så lad være med at tage System Backup, men kontakt i stedet Supporten for vejledning (support@powerhosting.dk)

Giv din backup et sigende filnavn og tryk OK. Undlad at sætte din shop i maintenance-mode
Vent på at at din backup bliver færdig. Det kan godt tage 5-10 minutter eller mere afhængigt af størrelsen.

Verificér at dine backups er valide ved at logge på dit webhotels FTP-server og hent dine backup-filer ned.
Du finder dem i mappen /public_html/var/backups og de kan pakkes ud med fx 7-zip

 

Herunder er nogle af de overvejelser du bør gøre dig omkring backup af din magento:

Interval

Det er væsentligt at du overvejer dit backup-interval. Med andre ord, hvor lang tids data kan du maksimalt tåle at miste, 1 time, 1dag eller måske en uge ?
Måske sker der sjældent ændringer af dine filer, men du modtager 100 ordrer / time og bør dermed overveje en høj backup-frekvens af magentos database og en lavere backup-freksens af dine filer.

 

Format

Dit backup-format er ligeledes vigitig at tænke lidt over. Filformater, kompression-algoritmer etc. Magento har valgt at benytte et udbredt format: tgz som er åbent og kan porteres på tværs af platforme.
Det samme bør gøre sig gældende for dit format. Vælger du et lukket format, skal du være sikker på, at du har mulighed for at udlæse dine data på en meningsfyldt måde i fremtiden.

 

Data

Hvilke data giver din backup værdi ? Naturligvis er databasen vigtig, det samme er dine produktfotos, men har du virkelig brug for backups af fx. sessions, logs, cache osv.?
Overvej hvilke ting du kan undvære i din backup. Det vil spare dig både plads og tid.

 

Historik

Hvor lang historik ønsker du på dine backups, 1 dag, 7 dage eller måske ønsker du muligheden for at gå tilbage til en 30 dage gammel backup.
Historikken er vigtig da en høj backup-frekvens, kombineret med en kort historik, giver dig et lille vindue til at fange evt. fejl og stadig have en valid backup. En lang historik derimod fylder meget og du risikerer at løbe tør for plads.
Overvej hvilken historik du ønsker af både filer og databasen.

 

Lokation

Er din backup-lokation fysisk adskilt fra dit produktions-miljø ? En lokal backup kan være god hvis du har brug for at restore din magentoshop fra backup hurtigt, men en lokal backup beskytter dig ikke mod fx. server-nedbrud osv.
Vælger du at sende dine data ud af huset, fx. til backup-tjeneste eller lign. bør kraftigt du overveje at kryptere både dine filer og din databasebackup.
Tag tid på backup og restore-proceduren hvis din backup-lokation er ekstern. Hvor hurtigt kan du restore din backup fra en ekstern lokation, og hvor vigtig er restore-hastigheden for din forretning ?

 

Test

Du bør aldrig stole på at dine backup-jobs virker som forventet. Gør det til en rutine at teste dine backups en gang i måneden eller lign. Test dem både for validitet og for at dataene nu også er de korrekte. Det er obligatorisk.
Test din backup!

 

Restore-procedure

Din restore-procedure er vigtig at få indarbejdet således den sidder på rutinen når du endelig får brug for at restore dine data. Dokumentér din restore-procedure og tag tid på hvor lang tid den tager at fuldføre.
En backup som ikke er testet og som du ikke kender restore-proceduren for, er tæt på værdiløs. Det er obligatorisk at vide hvordan du kan restore din backup.
Har du et magentohotel, har du allerede en daglig backup og du kan læse om restore-proceduren her: restore-magentohotel-fra-backup

 

Automatisering

Din magento-backup bør være automatiseret, således du ikke selv aktivt skal sørge for at der bliver taget backup.

 

Ansvar

Det er altid udelukkende shopejerens ansvar at have en opdateret og valid backup. Der er ingen grund til ikke at sørge for at have en backup af din shop!

Har du et rigtigt magentohotel tages der dagligt backup af både dine filer og database, men det fritager dig ikke for dit ansvar for altid selv at have en backup.

powerhostings billede

root@powerhosting og magento-ninja extraordinaire.
Har til dagligt ansvaret for supporten af magentohotel.dk